Louise-ommig.jpg

Hej,


Mit navn er Louise Berner, og jeg brænder for at hjælpe mennesker med at finde deres ægte styrker eller toptalenter. Jeg tror på, at når vi alle gør det, vi er virkelig gode til, bliver livet både sjovere og mere meningsfuldt.

 

Min kongstanke er, at vi alle har noget unikt at byde på og at INGEN er forkerte. Rigtig mange er dog havnet i kontekster, hvor de ikke lige passede ind og derigennem har lavet så mange kompromiser, at de helt har glemt, hvad de selv stod for - det skal vi lave om på.

 

Jeg er selv uddannet Cand. Merc. i Økonomistyring fra Copenhagen Business School og har en fortid i reklamebranchen. Min business-værktøjskasse er i orden, og jeg har gennemført flere startups og turnarounds for virksomheder.

 

Men noget manglede. Jeg passede ikke ind i kassen, der hedder 8-16, og det kunne jeg se, at mange andre heller ikke gør. Min nysgerrighed og og min passion for at hjælpe andre med at finde deres styrker og den rette hylde i arbejdslivet voksede, så gennem årene har jeg taget flere kurser og uddannelser inden for personlig udvikling, spiritualitet og i det hele taget alternative måder at se verden og leve i den på.

Alt dette har bragt mig til, hvor jeg er i dag som selvudnævnt Livsinstruktør. Jeg har en unik evne til at hjælpe mennesker med at se og finde deres ægte styrker, så de får et stærkere ståsted i både deres liv og i deres arbejde, og det bliver nemmere at skabe de forandringer, de drømmer om.

 

Sammen med Anna Bogdanova driver jeg sundhedsvirksomheden De Uimodståelige. Vi har skabt en nomadevirksomhed, hvor medarbejderne kun er samlet én gang om måneden – og alligevel stortrives de. Vi har nemlig fokus på de enkelte medarbejdere og deres styrker frem for at sætte en fast titel på dem. Grundtanken er, at alle skal have mulighed for at dyrke det, de er gode til, og samtidig er bevidste om, hvad deres kollegaer trives med. Målet er at alle laver ting, som de elsker og er gode til 75 % af tiden.

 

Privat er jeg gift med Anders, som jeg har min datter sammen med. Anders har også bragt to skønne bonusbørn ind i mit liv.